Personale
:
Personalet på Dom Apoteket kan opdeles i fire grupper. I skranken møder man farmaceuter og farmakonomer (tidligere apoteksassistenter).
-
Farmaceutuddannelsen er normeret til 5 år og er sammensat af en 3-årig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse.
Lægemiddelsigtet er centralt for uddannelsen. Men karakteristisk er uddannelsens bredde. Der er kort sagt tale om en unik placering i en meget udfordrende grænseflade mellem sundhedsvidenskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Integrationen af kemiske og biologiske fag kombineret med de specifikke farmaceutiske og samfundsrelaterede fag gør tilsammen, at farmaceuter bliver eksperter inden for områderne forskning, udvikling, afprøvning, produktion, kvalitetssikring og anvendelse af og rådgivning om lægemidler.
På
apotekerne har farmaceuterne ansvar for det lægemiddelfaglige. Arbejdet består af rådgivnings- og ledelsesmæssige funktioner samt administrative opgaver. Farmaceuterne skal følge udviklingen på lægemiddelområdet og informere både apotekets øvrige medarbejdere og andre personalegrupper inden for sundhedssektoren.
Når der kommer recepter til apoteket, skal du støtte lægerne i valg af lægemidler, udpege det billigste for patienten og informere om dets virkninger, bivirkninger m.v.
Det hører også til farmaceuternes arbejdsområde at oplære og
undervise de farmaceut- og farmakonomstuderende, som arbejder på apoteket.
Farmaceuterne deltager også i forskellige aktiviteter, som naturligt knytter sig til apotekets øvrige opgaver, fx afholdelse af borgermøder og rygeafvænning.
-
Farmakonomer har gennemgået en treårig kombineret praktisk og teoretisk uddannelse. Den praktiske del foregår på et apotek, mens den teoretiske del foregår på Farmakonomskolen Pharmakon.Der er 20 kursusuger på Pharmakon i løbet af de 3 år, fordelt på 7 kurser. De enkelte kursers varighed varierer fra 1 uge til 4 uger. Elevtiden starter den 1. august, eventuelt 1. september. Der uddannes årligt 2 farmakonomelever på Dom Apoteket.